Banff National Park

Banff National Park
Nationalpark
Moraine Lake, og Valley of the Ten Peaks
Land Canada Canada
Region Alberta
By Banff
Nærmeste større by Calgary
Areal 6.641 km²
Grundlagt 1885
Verdensarv
Nummer 304

Banff National Park er Canadas ældste nationalpark. Den blev etableret i 1885 i Canadian Rockies, den canadiske del af Rocky Mountains. Parken, som ligger 110-180 km vest for Calgary i provinsen Alberta, dækker et areal på 6.641 km²[1] bjergterræn med talrige isbræer, tætte nåletræsskove og bjergandskaber. Icefields Parkway strækker sig fra Lake Louise i syd, med forbindelse til Jasper National Park i nord. Offentligt ejede skover og Yoho National Park er naboer i vest, mens Kootenay National Park ligger mod syd og Kananaskis Country i sydøst. Det meste af den kommercielle virksomhed i parken er i byen Banff, i Bow River-dalen.

Canadian Pacific Railway var i de første år vigtig for Banff, da de byggede både Banff Springs Hotel og Chateau Lake Louise, og trak turister til stedet gennem udstrakt annoncering. I begyndelsen af det 20. århundrede blev der bygget veje i Banff, nogle blev bygget af krigsinternerede, og nogle via offentlige arbejdsprogrammer som blev startet under den store depression. Siden 1960-erne har overnatningsstederne i parken været åbne hele året, og antallet af gæstedøgn i Banff voksede til over 5 millioner i 1990-erne.[2] Endnu flere mennesker passerer gennem parken på Trans-Canada Highway[3]. Siden Banff er en af de mest besøgte nationalparker i verden, er økosystemet i parken truet. I midten af 1990-tallet satte Parks Canada en undersøgelse i gang som har ledt frem til anbefalinger for forvaltningen af parken og nye principper som har som mål at bevare den økologiske mangfoldighed.[4]

  1. ^ "The Mountain Guide - Banff National Park" (PDF). Parks Canada. 2006. Arkiveret (PDF) fra originalen 15. juni 2006. Hentet 10. december 2015.
  2. ^ "Highway Mitigation Research". Parks Canada. Arkiveret fra originalen 1. marts 2007. Hentet 2006-09-01.
  3. ^ A Highway Runs Through It Savage, Candace udgivet af Canadian Geographic juli–august 2000, p 34–42
  4. ^ "Banff National Park of Canada Ecosystem Management and Ecosystem Models". Parks Canada. 11. marts 2013. Hentet 2015-02-09.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search